Sommeren efter Anemone

Anemone et liv der var
Anemone var en smuk, lille baby, der levede sit liv, mens hun havde det. 2 måneder og 22 dage havde vi hende, før hun tog afsked med livet næsten fra det ene øjeblik til det andet. Anemone blev født 2. april 1997 som nr. fire i søskendeflokken. Tilsyneladende sund og rask - fra fødeklinikken tog vi hende med hjem i liften og fortsatte tilværelsen som familie. Blot nu med en baby, der sugede livets indtryk begærligt til sig. Indtil Sankt Hans Aften, hvor vi tog hende livløs op af barnevognen - og i løbet af det næste døgn måtte erkende, at intet var som før. Vores baby døde, og tilværelsen blev på et øjeblik vendt på hovedet for to forældre og tre større søskende.

Forståelsen af døden blev knyttet uløseligt sammen med en forståelse af livet. Et liv, som er ufatteligt i sin styrke, men også skrøbeligt som en kostbar vase. Den værdifulde vase får måske netop sin værdi gennem at være skrøbelig. Er det også sådan med livet? Anemone var en lille pige, der pludselig blev fundet livløs i sin barnevogn kun 2½ måned gammel. I denne bog fortæller Anemones far om sin sorg, og om hvordan han, Anemones mor og tre søskende kom igennem tiden efter Anemones død. Sommeren efter Anemone er bygget op som en vekselvirkning mellem forfatterens dagbogsnotater og hans overvejelser omkring bl.a. "systemets" tilbud og omverdenens måde at tackle de følelsesmæssige udfordringer, som møder en familie, der mister et lille barn. På trods af det tragiske emne handler denne bog også om livets storhed - og om at i dag er det vigtigste.

Sommeren efter Anemone henvender sig til private og professionelle. Til mennesker, som på én eller anden måde på nært hold kan komme ud for at stifte bekendtskab med livet og døden. Og hvem kan sige sig fri for det?

(Fra bogens bagside)
Illustreret
ISBN 87-1-16004-7
Aschehoug 1999
Antal sider: 228

Sommeren efter Anemone er desværre udsolgt fra forlaget. Ligeledes er det oplag, som jeg havde liggende, udsolgt til mange interesserede kunder. Du er derfor desværre henvist til at finde bogen antikvarisk eller på biblioteket.

Fra forordet til Sommeren efter Anemone
Af Solvejg Ritzau, stifter af Landsforeningen Spædbarnsdød

At erkende, at et elsket menneske er død og at lære at leve med denne bevidsthed og det savn, det medfører, er først og fremmest den sørgendes opgave og udfordring. Som pårørende, og som medmenneske kan man støtte denne svære proces med sit nærvær, sin indlevelsesevne og sin omsorg. Det er svært, måske det allersværeste, at være tæt på et menneske i sorg. Vi er så bange for at sige / gøre noget forkert, at blande os. "Der er andre, der er tættere på end jeg", undskylder vi os med, men måske tør de, der er tættere på heller ikke at være der! Ved at komme til den, der er ramt af sorgen, ved at være der med din krop og sjæl, siger du uden ord: "Jeg ved, hvad der er sket, jeg kan se, hvor ondt du har det, og jeg vil gerne være hos dig". Det mest forkerte er at blive væk. Men HUSK at ethvert menneske ejer sin egen virkelighed, og at følelser og oplevelser ikke kan gøres til genstand for diskussion. Kun tolkningen af oplevelserne kan diskuteres, for de ting, vi har følt og oplevet, kan ingen tage fra os.

Erik Møller formår at formidle sine følelser, tanker og oplevelser, uden at det bliver sentimentalt. Det er formidling på et følelsesmæssigt og intellektuelt plan, som giver læseren en dyb indsigt og viden om, hvordan det opleves at miste sit barn. Hvordan det er at være far uden sit lille barn. Hvordan det er at skulle putte sit døde barn i kisten. Hvordan det er at skulle fungere som far for 3 andre børn. Hvordan det er at skulle være mand for sin sørgende kone. Hvordan det er at slås for at få lov til at være sørgende. Hvordan man bliver menneske igen. Han kommer meget flot omkring alle afskygninger af det forliste liv og genopbygningen af det. Særlig imponerende og lærerigt er afsnittet om Anemones søskendes reaktioner. Erik Møller "læser" sine børn så utroligt flot, og han bruger også her det danske sprog meget fint til at forklare, hvad det er, han tænker, føler og oplever omkring børnenes reaktioner.

" Sommeren efter Anemone" vil være en stor hjælp at læse for både familie og pårørende i samme situation. Derudover vil især sundhedsplejersken, lægen, pædagogen og skolelæreren have glæde og gavn af at læse bogen. Erik Møller giver os med sin bog en dyb forståelse af, hvordan det er pludselig at blive kastet ud i et kaos af følelser, som man ingen magt har over. Bogen gør det lettere for "hjælperen" til en familie i sorg at støtte på den rigtige måde, at være med at holde modet oppe undervejs i sorgprocessen - undervejs på den svære vej tilbage til livet og til hverdagen igen.

Fra efterskriftet til Sommeren efter Anemone
Af forfatteren

At møde livet og døden - selve eksistensen - er en meget personlig ting. Lige så er måden at tackle det tilsyneladende meningsløse tab, det er at miste et nærtstående menneske længe før forventet. Jeg har forsøgt at beskrive mine, og delvist min nære families, erfaringer med at miste Anemone, men jeg gør mig ikke illusioner om, at der findes en evigtgyldigt rigtig måde at møde et tab på. Min mission, hvis jeg overhovedet kan tale om en sådan, er først og fremmest at bryde tabuer omkring døden. At skabe plads til at opleve - og ikke mindst at lade børnene opleve - sig selv, når livets grænser og dødens uigenkaldelighed trænger sig på i en Verden, hvor vi måske troede os udødelige. At skabe rum til ikke alene at frygte døden, men også sætte pris på den mening, den trods alt giver livet. En mening, som måske skal måles mere i kvalitet end i kvantitet. Jeg håber, at det med denne bog er lykkedes mig.